tirsdag den 28. april 2020

vejledning

her mit foreløbige skriv til synopse...


Læringteoretisk problemstilling
Til dagligt underviser jeg tandteknikere på NEXT - Uddannelse København.
Undervisningen er fortrinsvis praktisk da det er et håndværksfag, så selve undervisningen foregår med teori ved tavle og efterfølgende demonstration af det praktiske arbejde. Eleverne får udleveret et kompendie, som de også kan orientere sig i for bedre at kunne forstå teori og praksis i en sammen kobling.
Min praktikum udfordring er så:
 Når eleverne skal til selv at lave et stykke arbejde. -Det skal siges mine elever er meget forskellige både i alder og baggrunde, så derved også meget forskellige i deres måde at gribe en opgave an på. -Ydermere sidder vi mange forskellige hold på flere forskellige niveauer i samme lokale.
Hvilket gør, at der ikke er helt så meget tid til den enkelte elev, nogle river i læren hele tiden andre venter og man føler sig ærligtalt nogen gange utilstrækkelig, som underviser. Dette er et problem for både elever men også for underviserne.
I forhold til situationen, som den er nu vidner det om et behov for at kunne differentiere og derved målrette undervisningen til den enkelte elev. Jeg vil med inkorporering af video klip, forsøge at støtte elevernes individuelle læring og derved også frigive lærerkræfter.
Læringsteori
For at illustrere hvad jeg tænker der skal til for en optimal læring, vil jeg tage udgangspunkt i Knud Illeris` læringstrekant. Hvor jeg vil optimere indholdet og samspillet og dermed højne drivkræfterne.
Didaktisk model
Da eleverne nu med mine nye tiltag for mulighed for at tilgå opgaven, på en måde som passer til den enkelte, vil jeg med hjælp fra den E-didaktiske overvejelsesmodel, den gren der hedder konstruktivistisk. Rammesætte undervisningsforløbet og materialet.
Det digitale produkt
Er video, jeg vil implementere videoer forskellige steder i min undervisning, i mine oplæg (som eleverne også vil få tilsendt før teoriundervisning med spørgsmål), i kompendiet (som eksempelvis QR kode) og på its learining (hvor det vil ligge under planer). For at eleverne kan tilgå teori og demonstration, både før efter og under arbejdsdagen, som det nu passer til den enkelte elev.

tirsdag den 31. marts 2020

dag 5 digital dannelse myndighed og demokrati



1. Hvad er den Politiske dagsorden omkring digitalisering i det hele taget og specifikt i undervisningssektoren, ifølge teksten? - hvilke indsatser er iværksat giv også gerne eksempler fra jeres institution/skole/virksomhed.
SVAR: Det er ikke nok at, at uddannelsespolitkken siger, at vi skal tilegne os digitale færdigheder. Artiklen foreslår, at vi desuden lærer om etik, kritisk stillingstagen til de digitale værktøjer, og at kunne begå sig socialt i et digitalt miljø 

2. Hvad ønsker forfatterne at stille skarpt på? Gøre os klogere omkring digitalisering og uddannelse? 
SVAR: I artiklen, (Digital) dannelse til myndighed og demokrati, fra UP nr 2//20018 af Mads Vestergaard og Michael Hedegaard Hansen, fremhæver de selv: Denne artikel har til formål: 1. At kaste et kritisk blik på digitaliseringsrevolutionen og belyse nogle af de udfordringer og negative konsekvenser, den kan medføre.
 2. At præsentere hensigten og grundprincipperne i et nyligt startet projekt for digital dannelse i grundskolen og på ungdomsuddannelserne, Digital (Ud) dannelse, som tager udgangspunkt i de udfordringer og skadelige mekanismer og fænomener, som digitaliseringen foranlediger eller forstærker, med den målsætning at modvirke dem gennem bevidstgørelse og (digital) myndighed. 3. På baggrund af en fremstilling af den opmærksomhedsøkonomi, digitaliseringen har realiseret, såvel som dystopiske fremtidsscenarier, teknologien muliggør, at argumentere for, at oplysningsfilosofiske dannelsesidealer om myndighed, selvbestemmelse og demokrati ikke er forældede. Tværtimod bør de danne normativ ramme for indsatser for digital dannelse i uddannelser generelt, så teknologioptimismen ikke ender i en disruption af demokrati og friheden selv. Medd andre ord, de ønsker at forsvare demokratiet og individets evne til at tænke selv og undgå negativ gruppepåvirkning. Skræksceneriet er det totalitære Kina.

 3. Hvilke digitale udfordringer peger teksten på for: - brugerne? - et enkelte menneske? - den måde vi er sammen på som mennesker? - samfundet? - Inden for uddannelsesverdenen? - myndighed demokrati og individets dannelse og frigørelse 
SVAR: Koncentrationsbesvær, konstante forstyrrelser og stress på det individuelle plan. Mobilafhængighed med afsmitning af deling af og handel med private billeder uden samtykke, mobning på afstand begge dele giver store sociale konsekvenser, der bringer den asociale mobbedynamik i spil. Samfundsplan hvor fakta-immune konspirationsteorier, løgne og Fake news er hvor man polariseringer venner og fjender, men det gør også at samfundsinformationen ikke når ud til hele samfundet og det bliver svært at gennemskue dette kan svække et velfungerede samfund. Hvor vores selvbestemmelse, myndighed og frihed kommer under angreb, derfor skal vi have blik for de skadelige sociale mekanismer og fænomener, som de dystopiske kontrolmuligheder giver i fremtiden. Disse tiltage giver udfordringer for hele samfundet.

 4. Hvad er forfatternes pointer omkring teknologien og de bagvedliggende forretningsmodeller betydning for individet og fællesskabet? - giv også gerne egne eksempler 
SVAR: Digitale teknologier kan misbruges og ødelægge det sociale fællesskab. Vi kan f.eks. gruppepresses til at tænke forkert. Gruppepres har altid eksisteret, men det er nemmere end nogensinde før at danne (store) grupper med digitale værktøjer (f.eks. facebook) og sprede ødelæggende budskaber. 

5. Tekstens svar på digitale udfordringer er bl.a. (digital)dannelse / mydiggørelse. Hvad peger forfatterne på der skal til for at digital myndiggørelse kan udfoldes i undervisningen? / i skolen? 
SVAR: Frihed, lighed og broderskab - sat i en digital kontekst, med andre ord : Anvend oplysningstidens idealer. Stil spørgsmåltegn, vær kritisk. Og digital dannelse bør have oplysningsidealerne som et væsentlig og uomgængeligt normativt element og stræbe efter dannelse af myndige, kritisk tænkende individer med modet til at bruge egen forstand - og til at yde modstand mod undertrykkelse. Den form for dannelse kommer ikke let og bekvemmeligt med nye digitale individualiserede læringsværktøjer - den kræver også hårdt arbejde, tilegnelse af traditionen og undervisning og pædagogik, som ikke nærer illusioner og målsætninger om fuldstændig værdifrihed. (Digital) dannelse til myndighed og demokrati, fra UP nr 2//20018 af Mads Vestergaard og Michael Hedegaard Hansen 

6. Hvad har du fået med dig i dag fra undervisningsforløb, didaktiske designprincipper samtale med dine kolleger mv. der peger på hvad du kan gøre for at bidrage til digital dannelse for dine elever?

SVAR: vigtigheden af at eleverne bliver mere bevidste om og tænker over hvad de vælger at dele. og at jeg personligt slet ikke er kvalificeret til at udføre sådan en undervisning da jeg ikke selv har viden nok på området.

tirsdag den 17. marts 2020

søndag den 23. februar 2020

onsdag den 19. februar 2020

opsamling på dagen

Hvad er gået godt ? godt gruppe arbejde, gode opgaver.

hvad har været en udfordring ? at man aldrig har blogget før. og at min kompetencer er meget små i forvejen til it.

hvad vil jeg have særlig fokus på næste gang ift. egen læring? spørge nogen om de ting som har drillet ift. at blogge.

Hvad er Digital Dannelse?


Selve Opgaven :

 Digital dannelse – hvad, hvorfor og hvordan?
5 videoer – 5 opgaver / eksperimentgrupperne
1.Noter, hvad I mener om de 3 hv-ord
2.Forhold jer til, hvad begrebet digital dannelse dækker over?
3.Er der behov for ”almen” digital dannelse i EUD? Eller er der tale om en særlig erhvervsrettet dannelse?
4.Noter nøgleord i forhold til hvorfor

Link til videoerne: Intrapol / menuen Links



Gruppens svar :

2) Digital dannelse :
- handler om både at lære basale færdigheder, at kunne forstå, analysere og vurdere digital medier
- at kunne begå sig socialt som borger i et digitalt samfund, herunder at kunne tænke etisk og ansvarligt.



3) 
Ja, for engelskunderviseren (Patrick) gælder :

Eleverne er generelt meget utrænede i at bruge IT rigtigt til engelsklæring. De er ukritiske mht informationssøgning (google, google oversæt og wiki vinder over de bedre betalingsværktøjer som skolen har betalt for. F.eks. Google Oversæt vs Gyldendals Ordbog


De 4 K'er
Kreativitet og innovation
Kritisk tænkning og problemløsning
Kommunikation

Kollaboration (samarbejde)